mandag, januar 23, 2012

Hører man til dem, der har set ”High Fidelity” så kan man muligvis huske, at der er en scene, hvor hovedpersonen for gud ved hvilken gang har sorteret sine plader, og denne gang sorteret dem til at stå i kronologisk rækkefølge. Selv ville jeg aldrig kunne gøre det, min hukommelse er alt for fragmenteret til at rumme den slags data. Alligevel kan jeg uden problemer sætte dato på dagen, hvor jeg købte Dans & Lærs ”Havens Fugle”: 7. januar 2011. 

Jeg havde læst flere anmeldelser af pladen, uden at de havde overbevist mig om, at ”Havens Fugle” nødvendigvis var noget, der skulle kunne falde i min smag, men efter at have læst Jens Blendstrups drøm af en anmeldelse på Undertoner kunne det lige pludselig kun gå for langsomt med at få købt Dans & Lærs debutplade. 7. januar var en fredag, og en arbejdsdag. Jeg forsvandt dog med lynets hast fra min arbejdsplads midt på eftermiddagen, da min kones godt fremskredne graviditet havde udløst en fejlalarm. Vi valgte at gå fra hospitalet og hjem, da den slags gåture åbenbart er en god ting når graviditeten er opover. Med mandens sans for logistik spurgte jeg om vi ikke kunne slå to fluer med et smæk, og på vejen hjem stikke indenom en pladebutik, og få købt ”Havens Fugle”. Som sagt, så gjort, men pladen kom først på anlægget ugen efter, da min kone fødte dagen efter. Skærer man ind til benet, og ser bort fra det lyserøde skær ovennævnte historie udløser, og den melankolske følelse det giver mig, at tænke på, at ”Havens Fugle” var den første plade min søn kom til at høre, så synes jeg, når jeg ganske nøgternt tænker på det, at ”Havens Fugle” er en af de mest fascinerende plader, det danske plademarked har budt på i virkelig mange år. Derfor var det med store glæde, at jeg opdagede, der var ny plade på vej fra Dans & Lær. I den forbindelse greb jeg fat i Bjarke Søballe Andersen, der er frontmand/bagmand for og i gruppen.

Selvom Dans & Lær er et relativt nyt bekendtskab for de fleste, så rækker projektet længere tilbage end man skulle tro. ”Havens Fugle” udkom i efteråret 2010, men vi skal helt tilbage til omkring 2002 for at finde begyndelsen til projektet. Jeg har spillet i bandet Leisure Alaska i mange år og gør det stadig (selv om vi er lidt på stand by i øjeblikket). Det var i forbindelse med indspilningen af en Leisure Alaska-sang, at jeg eksperimenterede med at lægge et klip fra fuglebåndet ind. Jeg blev efterfølgende enig med mig selv om, at jeg ville prøve at lave et nummer, hvor fuglen fik lov at være frontfigur. Det var gulspurven. Jeg blev glad for resultatet, og lavede i de efterfølgende år de resterende 9 numre på "Havens Fugle". Jeg kan ikke huske, hvornår jeg lavede gulspurven. Men mit bedste bud er, at der gik otte år, fra jeg lavede den første indspilning, til pladen blev udgivet. Og det var omtrent midt i denne proces, at jeg blev enig med mig selv om at lave en hel plade ud af det.

Fugleinteressen har fulgt Bjarke siden barndommen, og båndet med Ole Geertz-Hansens stemme, som Dans & Lær bruger som bærende del på ”Havens Fugle” fik han foræret som tiårig. Båndet blev udgivet af Dansk Ornitologisk Forening, og stammer fra 1970, og båndet kommer igen til at levere bidrag til den kommende udgivelse, men kommer ikke til at stå alene denne gang. Ti år før Ole Geertz-Hansen blev foreviget på kassette udsendte Forlaget Rhodos i 1960 Poul Bondesens ”Fuglesangen”, en kombineret lp/bog, der nu er blevet taget op og brugt af Dans & Lær. Udover fuglesangene kommer pladen også til at rumme en hyldestsang til nomenklaturens skaber Carl von Linné. Om det er begyndelsen til enden på fuglesangenes hersken i Dans & Lærs repertoire, vil dog først stå klart et uvist sted ude i fremtiden når det bliver tid til gruppens tredje plade. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen nervøsitet hos Bjarke for at folk skal se brugen af fugle lyde som genbrug eller en gimmick. Det lyder muligvis arrogant, men der er meget lidt frygt at finde i dans & lær. Jeg er overbevist om, at der nok skal komme rigeligt med kommentarer om, at nu er idéen med fuglene brugt, og at vi bør finde på noget andet. Men det bekymrer os ikke synderligt. Vi har været i tænkeboks længe, og det er absolut ikke umuligt, at vi kaster os over noget andet læremateriale senere hen. Men vi var i bandet enige om, at der var meget mere gods at hente i kombination af fuglelyde og elektronisk musik, og at det var et eksperiment, vi havde lyst til at fortsætte. Jeg mener ikke, at vores musik på noget tidspunkt har været en gimmick, og hvis nogen skulle finde på at kritisere os for at gentage os selv, så tager vi det med sindsro. Vi er stadig Danmarks bedste fuglefunkband.

Danmarks bedste fuglefunkband har dog ikke altid været et vi. I tidsrummet mellem første og anden plade er Dans & Lær gået fra at være et soloprojekt for Bjarke, til at være en gruppe. På den første plade skrev og indspillede jeg stort set al musikken selv. Jeg indspillede en ny fugl, hver gang lysten meldte sig, og jeg havde ikke nogen forkromet plan om, hvad det hele skulle ende med. Jeg blev efterhånden enig med mig selv om, at det skulle være en plade, men forestillede mig egentlig ikke, at musikken skulle/kunne spilles live. En julekoncert, og invitation til at spille opvarmning for Annika Aakjær var dog for fristende tilbud til at de kunne afslås, og udstyret med en spolebåndoptager og sin guitar gik Bjarke på scenen. Koncerterne gav blod på tanden, og Bjarke gik på jagt i omgangskredsen for at finde folk til at hjælpe sig med at fremføre musikken som et band. I dag er Dans & Lær en kvintet. De fire nye bandmedlemmer kendte ikke hinanden på forhånd, men efter en tid, hvor gruppen skulle finde ud af om kombinationen af hinanden fungerede, skulle det vise sig, at sammensætningen var et af de tilfælde, hvor alt gik op i en højere enhed. Fuglene fik et helt nyt liv, når de blev spillet live, og det stod helt klart, at Dans & Lær fremover skulle være et band. Nu har vi så spillet som band i halvandet års tid, og vi havde lyst at udbygge repertoiret. Og det naturlige valg var at indspille sammen. Så den nye plade er forskellig fra den første på to meget håndgribelige punkter. Den er indspillet i fællesskab af et band og ikke klippet sammen af mig alene. Og alt råmaterialet til den nye plade blev frembragt på en uge, hvor indspilningen af den første foregik over mange år. Trods Bjarkes bopæl i London, hvor han arbejder som oversætter, og enkelte logistiske problemer på den konto, så fungerer bandarbejdet i det store hele gnidningsfrit. Bjarke tager til Danmark når der skal spilles koncerter eller indspilles. Vi laver bare nogle koncentrerede lommer, hvor det kun drejer sig om fuglemusik. Det dejlige ved vores musik er, at den ikke skal spilles i faste arrangementer. Alle stykker kan strækkes, hvis vi føler for det på den givne dag. Vores tangentmand, Lars Meiling, kalder os et legoband, og det er nok den mest præcise beskrivelse, der kan gives. Vi ved, hvilken klods der er den næste, men vi kan selv bestemme, hvornår den skal tilføjes, og hvilken farve den skal have. Den frie form betyder, at vi før en koncert kun behøver nogle få øvere, hvor vi lige føler os ind på numrene igen.

”Havens Fugle” fik en blandet modtagelse. Jens Blendstrup uddelte 5/6 på Undertoner, og konkluderede at ”Havens Fugle” er som at gå tur rundt om Utterslev Mose, mens du danser og er ét med naturens dansegulv, samme karakter nåede Jeppe Krogsgaard Christensen frem til i Berlingske Tidende, der også lod pladen finde vej til top 10 over de bedste danske plader i 2010. I den Anden ende af skalaen uddelte Thomas Steen Jensen kun 2/10 på Diskant.dk., og udledte, at ”Havens Fugle” snarere var en fiks idé end et egentligt album. Det bider dog ikke på Bjarke, der udover at være vildt begejstret for Berlingskes placering af pladen på deres årsliste, og være pavestolt af Jens Blendstrups ord, bemærker at den store spredning af meninger er et godt signal om, at det ikke er helt ligegyldigt, det man har frembragt. En kommentar fra min side om at ”Havens Fugle” fugle fik megen opmærksomhed set i forhold til at det var en egenudgivelse henvendt til et smalt publikum får Bjarke til at råbe vagt i gevær. "Havens Fugle" var ganske rigtigt en egenudgivelse, men jeg vil nu ikke sige, at den er henvendt til et smalt publikum. Den henvender sig til alle, der kunne tænke sig at dykke ned i fuglenes verden på en ny måde. Det forhold, at den var en egenudgivelse, sætter så selvfølgelig en vis begrænsning for, hvor bredt den kan nå ud. Der var overraskende stor interesse omkring pladen i pressen. Nu er det selvfølgelig ikke mig, der skal vurdere, hvorfor der var interesse, men jeg tror, at det faktum, at Ole Geertz-Hansen, som er stemmen på båndet, stadig lever i bedste velgående, var en afgørende faktor. Det var en kæmpe fornøjelse at lave interviews sammen med ham i Go' Morgen Danmark og TV2-nyhederne. Han er en utroligt vidende, generøs, nysgerrig og dybt humoristisk mand. Jeg drømmer om at være ligesom ham, når jeg bliver 75. Jeg har ikke selv tænkt på ”Havens Fugle” som en ny måde at dykke ned i fuglenes verden på, men jeg må give Bjarke ret, for da jeg sidste år holdt et sted på Nordfyn med nedrullede vinduer kunne jeg lige pludselig genkende gulspurven på den nedadgående slutstrofe. Hvor jeg normalt kæmper med at huske sangtitler og tekster når det gælder musik, har Dans & Lær vist sig, at være en ganske udmærket musikpædagogisk indførsel i fuglegenkendelse.

At ”Havens Fugle” er en egenudgivelse, har givet en frihed i forhold til distributionen af pladen, som Dans & Lær i et par omgange har gået alternativt til værks i forhold til. Skærtorsdag sidste år hang gruppen 100 lp’er op i træerne ved Dronning Louises Bro, som folk frit og kvit kunne plukke ned, og tage med hjem. Når vi har spillet live har vi oplevet en utrolig positiv energi omkring vores musik. Folk er decideret glade i låget og synger og pipper gladeligt med. Da påsken og foråret kom, syntes vi det var på tide at give noget af al den positivitet tilbage og prøve at skabe en Dans & Lær-oplevelse, der ikke foregik på et mørkt spillested, men ude i den rigtige natur. Det var en helt fantastisk dag. Folk blev virkelig glade. Og det var sjovt at se den lidt nervøse tilgang, de fleste havde. Nyhederne er propfulde af historier om et voksende antal indbrud i de danske hjem. Men når man hænger en plade i et træ, som folk er helt velkomne til selv at plukke ned, skal alle lige sikre sig, at det er ok, at man tager en. Børnene havde det sjovt med at klatre op efter de plader, der hang højt oppe. Og der var endda en mand på omtrent 70 år, som blev helt forårskåd. Han pegede og sagde "Nå, Rigshospitalet ligger jo lige derovre, hvis det skulle gå galt", og så satte han af og fik fat i en plade, der hang temmelig højt oppe. Lp-uddelingen blev varslet på bl.a. Gaffa og Facebook, mens gruppen var mere hemmelighedsfulde da de senere stavede gruppens navn på en af væggene ned til søerne, og lod folk plukke deres ”Skade” single med hjem til fri afbenyttelse.

Endnu er detaljerne at finde et sted i det uvisse, men alt tyder på at den kommende Dans & Lær udkommer til april, sandsynligvis igen som egenudgivelse. Pladen er endnu ikke blevet døbt, til gengæld skulle det være ganske vist, at første single kommer til at hedde ”Grønirisken”, og skulle blive offentliggjort i slutningen af februar.

Ingen kommentarer: